Ny skoda 1.5 tsi

Jeg har måtte sige farvel til min skoda Octavia 1.4 TSI årgang 2014 og goddag til Skoda Octavia 1.5 TSI DSG årgang 2018.
Det første jeg bemærker er en mere rustik tomgangslyd fra den nye motor (lækker lyd er det ikke). Måske er det årsagen til at der nu er monteret akustikmåtte i motorhjelmen, hvilket får motoren til at optræde ultra støjsvag inden døre. Under motorhjelmen gemmer der sig et større batteri der er med til at hjælpe et mere optimeret start/stop-system der reagerer lynhurtigt efter man har sluppet bremsen. Oliepinden har fået en mere central placering og er blevet lettere at aflæse olieniveauet på. Jeg var spændt på den nye cylinderdeaktivering. Jeg havde læst at det skabte vibrationer i bilen og gav en svag, anderledes lyd (Steen Bachmann bilmagasinet). Skoda overrasker og leverer en næsten umærkelig overgang mellem 2 cylindre og 4 cylindre. Jeg kan overhovedet ikke fornemme når den går over på 2 cylindre, der kommer blot et “ECO” symbol i center display’et samt den går længere på literen. Skoda/VW har endnu en gang optimeret kølesystemet, og 1.5 motoren opnår nu endnu hurtigere driftstemperatur.
Der må være lavet om på ECU’en og programmering af gearkassen i forhold til den gamle 1.4 tsi motor, den skiftede til 7. gear præcis ved 80 km/t her er den nye kun i 6. gear. Mærkeligt når den nye motor har 250 nm fra bare 1300 omdr/m den gamle motor kunne føles meget hidsig ved blot let gasgivning. Hvilket også gav fornemmelsen af mange hestekræfter. Dette er forsvundet til gavn for en mere jævn speederrespons, hvilket får en til at føle at man har fået en lidt svagere harmonisk motor.

Er den så økonomisk?
Den gamle tsi 1.4 med mit kørselsmønster by, landevej og motorvej var 15.5 km/l når man tager et snit over 3500 km.
Jeg forventer, at den nye kan komme op på 16,25 km/l
Lad os se — jeg skal nok holde jer opdateret.
Nyheder
Nogle af nyhederne ved den nye motor er:
- Turbo med variabel geometri (kendt fra TDI motorer) Renault, Peugeot, Opel benytter ikke denne teknologi endnu på benzin motorer.
- APS-coating på cylindre.
- Ny forbrændingscyklus med høj kompression
- 2 cylinder deaktivering
- Nye højtryks-indsprøjtningsdyser.
- Kølesystemet er elektronisk kontrolleret af ECU (Engine Control Unit) den styrer præcis hvor køling skal gå hen, til topstykke eller cylindre alt efter belastning. Den kan også styre om kølervæsken skal løbe uden om køleren for at opnå hurtigere driftstemperatur.
- #1.5 TSI
- #Octavia
- #skoda