Min far var udsted til Itzehoe fra 1947 – ? som en del Danske brigade.
MED KURS MOD NATO Den danske Brigade og Det danske kommando 1947 – 1958
Brigadestykkens udsendelse til Tyskland blev indledningen til dansk deltagelse i det vestallierede militære samarbejde. Fra juni 1947 indledte danske militære enheder et konkret samarbejde med de allierede besættelsesstyrker i Tyskland. Det var begyndelsen til en ny epoke i dansk militærpolitik, og samarbejdet viste vejen frem mod NATO-medlemskabet, der blev en realitet i 1949.
I forhandlingerne med de allierede var der tale om en dansk styrke på 11.000 mand, hvilket Danmark dog ikke kunne tiltræde, idet man i forvejen havde bevogtningen af 150.000 tilbageværende flygtninge i Danmark, og desuden skulle opstille en sikringsstyrke på Bornholm. Resultatet blev, at man enedes om en brigadestørrelse på ca. 4.000 mand, som blev navngivet: Den danske Brigade i Tyskland.
Opbygningen af styrken – under efterkrigstidens vilkår – gav store problemer med hensyn til både materiel og uddannelse, men blev dog løst på tilfredsstillende måde. Fra engelsk side blev det pointeret, at styrkens opgave først og fremmest bestod i at være til rådighed, og med denne formulering “at være til rådighed” var det sikret, at de britiske myndigheder i givet fald kunne befale, at den danske styrke skulle løse opgaver af særlig karakter.
Selve placeringen af den danske styrke i Tyskland gav anledning til stor diskussion, men resultatet blev placering i Slesvig-Holsten, også kaldet Aurich-halvøen med byerne Aurich, Emden, Jever, Oldenburg m.v. tilbudt som garnisonsbyer.
I slutningen af 1948 blev der – imellem den danske og den engelske regering – truffet aftale om, at Brigadens tjeneste blev forlænget til 1951, og det indgik samtidig i aftalen, at Danmark fra foråret 1950 kunne reducere styrken til 2000 mand og endelig til 1000 mand fra efteråret 1950, og på samme tid skulle der forgå en flytning til et eller andet sted i Holsten. Den norske Brigade skulle samtidig flytte fra Harrel i Slesvig, hvilket bevirkede, at den norske Brigade fik garnison i Itzehoe. I november 1949 overtog den danske styrke nu, formelt som Det danske Kommando, garnisonen i Itzehoe efter nordmændene.
Den 1. marts 1952 fik Hærkommandoen bemyndigelse til at øge styrken til 1900 mand, men da det kneb med at skaffe mandskab, blev styrken kun øget til 1710 mand. Rutinen var dog den samme som i Brigadens tid, men efterhånden skete en gradvis ændring i styrkens status, idet der blev etableret et samarbejde med Tysklands nye militær. Den norske Brigades tilstedeværelse blev afviklet i april 1953, og herefter overtog Det danske Kommando de norske beføjelser, hvilket indebar, at kommandochefen nu overtog ansvaret for NATO’s militære opgaver i Slesvig-Holsten, og herefter fungerede den danske styrke som en del af Vesteuropas forsvar i NATO regi.
Styrken blev trukket hjem i juni 1958, og opgaverne blev overtaget af en ny tysk hær. I årenes løb kom mere end 4000 danske soldater til at gøre tjeneste i Tyskland henholdsvis under Den danske Brigade, senere under Det danske Kommando. I alt blev det til 5 brigadehold og 18 kommandohold. Enkelte hold gjorde under kortere tid tjeneste et år i Tyskland.
Den danske erfaringer, der blev høstet ved udsendelsen af brigade- og kommandostyrkerne i årene 1947 – 1958, har på afgørende måde bidraget til at placere det danske forsvar som en anerkendt, ligeberettiget og fuldgyldig partner i NATO’s militære alliance. Det militære samarbejde blev påbegyndt med Den danske Brigades udsendelse. Dette aktive og positive samarbejde blev videreført gennem Det danske Kommando i årene 1950 – 1958.
En “Live Cyber Threat Map” er et interaktivt kort, der viser på gående vis (næsten live) hvad der foregår af cyber-angreb verden over. Typisk bruger disse kort data fra honeypots, IDS-systemer og sikkerhedssensorer, og illustrationer omfattende forbindelseslinjer, prikker eller animationer mellem kilde- og mål-lande
Rist bacon ved middel varme på en pande, indtil det bliver sprødt.
Læg det over på fedtsugende papir, og hæld det derefter tilbage på panden.
Skær peberfrugt og tomater i tern, og steg dem med baconen i ca. 2 minutter.
Tilsæt chilipesto, rør rundt, og hæld fløden i.
Lad retten småsimre i et par minutter.
Server med pasta fra Pastariget, Bornholm.
Siden 2009 har Pastariget som de eneste i Danmark produceret gourmet pasta på bornholmsk durumhvede. Durum er en kornsort, der normalt kun dyrkes syd for Rom, men som netop kan vokse på solskinsøen Bornholm pga. de mange solskinstimer og de varme havstrømme og specielt syd for Svaneke er det rigtig godt 🙂
Indledning: Forestil dig at stå få meter fra en racermotorcykel, der brøler forbi mellem stengærder og lygtepæle med over 300 km/t. Dit bryst vibrerer af lydtrykket, og du kan lugte den brændte olie i luften – Isle of Man TT er i gang.
En superbike-kører flyver forbi med høj fart under Isle of Man TT 2024. I dette legendariske løb danner offentlige veje – flankeret af stengærder, fortove og huse – rammen om uhørt intens motorcykelræs. Superbike-cyklerne kan komme op over 300 km/t på de længste stræk af banen.
Hver sommer forvandles den lille ø mellem Storbritannien og Irland til vært for et af motorsportens mest ikoniske og berygtede løb. Tusindvis af fans valfarter hertil for at opleve verdens måske farligste og mest spektakulære motorcykelløb på nært hold. Siden debuten i 1907 har Isle of Man TT indskrevet sig i historien som en årligt tilbagevendende legende, der lokker de modigste kørere til at prøve kræfter med “the Mountain Course” – en 60 km lang landevej fuld af sving, bakker og landsbygader. Løbet er kendt som “the toughest challenge in motorsport”, og med god grund: Over 150 kørere har gennem tiden mistet livet på den nådesløse rute, hvilket understreger den ekstreme risiko og det ukuelige mod, der kendetegner Isle of Man TT.
Historisk tilbageblik: Fra turisttrofæ til legendarisk løb
Historien om Isle of Man TT (Tourist Trophy) begynder i en tid, hvor motorløb på offentlige veje var forbudt i Storbritannien. I 1904 vedtog man derimod på Isle of Man en lov, der gjorde det muligt at afholde væddeløb på øens veje. Dette banede vejen for det allerførste TT-løb den 28. maj 1907, hvor kørerne dystede på en 15,9 mile lang rute kaldet St. John’s Short Course. Løbet havde to klasser – én for encylindrede motorcykler og én for twincylindrede – og blev vundet af briten Charlie Collier, der dermed skrev sig ind som historiens første TT-vinder.
Allerede i 1911 flyttede man løbet over på den langt længere Snaefell Mountain Course, som siden er blevet TT-løbets faste hjemmebane. Den berømte Mountain Course slynger sig 37,7 mile (ca. 60 km) gennem øens bjergrige terræn og landsbyer, og de ekstra kilometer åbnede for højere hastigheder og større publikumsappel. I løbets tidlige år blev der skrevet flere milepæle: 1914 blev styrthjelm påbudt for kørerne, i 1923 kom sidevognsklassen (Sidecar TT) med på programmet for første gang, og i 1938 rundede en kører for første gang 90 mph i snit på en omgang – en imponerende hastighed for datiden.
Efter en pause under Anden Verdenskrig (1940-1946) vendte TT tilbage i 1947 og vandt international status. Fra 1949 blev Isle of Man TT en del af det nye verdensmesterskab i roadracing (MotoGP’s forgænger) . Denne VM-æra frem til 1976 regnes af mange for TT-løbets guldalder. Legendariske navne som John Surtees, Mike Hailwood og Giacomo Agostini tørnede sammen på Mountain Course i disse år, og teknologien udviklede sig hastigt. I 1957 brød skotten Bob McIntyre den magiske 100 mph gennemsnitsfart på én omgang for første gang, og i 1967 udkæmpede Hailwood og Agostini et berømt duel om sejren i Senior TT.
TT-løbet var samtidig berygtet for sin fare: dødsulykker skete næsten årligt, hvilket i 1970’erne øgede presset fra kørere og fabrikanter for at trække løbet ud af VM-kalenderen . Efter 1976 mistede TT sin VM-status på grund af sikkerhedsbekymringer, men løbet fortsatte ufortrødent som en selvstændig begivenhed drevet af Isle of Man selv.
I de efterfølgende årtier konsoliderede Isle of Man TT sin status som verdens førende road racing-løb. Nye klasser kom til og andre forsvandt i takt med tidens tendenser (f.eks. udgik de klassiske 125cc og 250cc løb, mens en elektrisk TT Zero-klasse blev introduceret i 2010). Gennem 1980’erne og 1990’erne dominerede især britiske og irske kørere. Joey Dunlop dukkede op i slut-1970’erne og begyndte sin rejse mod rekorden i antal TT-sejre, mens også konkurrenter som Mike Hailwood (14 TT-sejre), Steve Hislop og Ian Hutchinson skrev sig ind i historiebøgerne. TT-løbet overlevede udfordringer som sygdomsudbrud og pandemier – siden 2. verdenskrig er løbet kun blevet aflyst tre gange: i 2001 (mund- og klovsyge) samt 2020 og 2021 (COVID-19-pandemien). Hvert år vender motorsportens blik sig mod Isle of Man, hvor tradition og vovemod mødes på de smalle veje.
Klasserne i TT-løbet: Motorracere i alle afskygninger
En af de unikke ting ved Isle of Man TT er de mange forskellige klasser af motorcykler, der konkurrerer på den samme brutale landevejsrute. Til TT 2025 køres der officielt i fem klasser – fire soloklasser for motorcykler og én for sidevogne. Hver klasse har sine regler, karakteristika og løb under TT-ugen (flere klasser afvikles endda over to separate løb). Her er et overblik over klasserne og deres specifikationer:
Superbike & Senior TT: Denne klasse omfatter de største og mest kraftfulde motorcykler i feltet – 1000 cc produktionsbaserede superbikes med over 200 hk. Superbike-klassen køres over 6 omgange på Mountain Course (ca. 364 km i alt), med to planlagte pitstop undervejs (typisk efter 2. og 4. omgang for at tanke brændstof). Første løb i ugen er Superbike TT, mens Senior TT traditionelt er ugens finaleløb og anses for det mest prestigefyldte. Senior TT er reelt et Superbike-løb (samme motorcykler og regler), men navnet lever videre som arv fra dengang Senior TT var 500 cc-klassen. Superbike/Senior-maskinerne er modificerede gademotorcykler med f.eks. race-affjedring og bremser, men vi har også set eksotiske indslag som en Honda RC213V-S (MotoGP-replika) og endda en Suter 500 cc totakter deltage i nyere år. Dækkene er slicks (racingdæk uden mønster), hvilket siden 2023 er tilladt i alle soloklasser for at optimere greb Farten er ekstrem: banerekorden for en omgang på Superbike/Senior blev sat i 2023 med en gennemsnitshastighed på 136,358 mph (219,5 km/t)cTT: Supersport-klassen består af lettere og mindre kraftige motorcykler end Superbikes, traditionelt 600 cc 4-cylindrede maskiner eller 675 cc 3-cylindrede (f.eks. Triumph). Efter indførelsen af “Next Generation Supersport” reglerne er klassen dog blevet åbnet for et bredere udvalg af motorcykler – fx har Ducati’s 955 cc Panigale V2 twincylinder debuteret i Supersport-feltet og endda taget podieplaceringer. Supersport-løbene køres over 4 omgange, med ét pitstop halvvejs (efter 2. omgang). Fra 2023 gik man over til slicks også i Supersport, hvor man før skulle køre med mønstrede dæk. Supersport er kendt som en af de tætteste og mest konkurrenceprægede klasser i TT. Rekorden for en Supersport-omgang indehaves af Michael Dunlop med 130,403 mph i snit (ca. 210 km/t), sat i 2023.
Superstock TT: Superstock-klassen ligger tæt op ad Superbike – her køres også på 1000 cc maskiner, men de er næsten standard som fra fabrikken, med færre tilladte ombygninger. Tanken er at kørerne her konkurrerer på “gadecykler” man kan købe i handlen, med minimale ændringer for holdbarhed og sikkerhed på banen (standard motor, stel og elektronik er påkrævet). Alligevel er moderne Superstock-cykler så potente, at de kan følge Superbikes skræmmende tæt. Faktisk blev den hurtigste omgang nogensinde på TT kørt på en Superstock: Peter Hickman præsterede 136,358 mph i snit på sin BMW i 2023, hvilket er den absolutte TT-banerekord. Superstock-løbene er 3 omgange lange med ét obligatorisk pitstop undervejs. Mange kørere deltager i både Superbike- og Superstock-løb – nogle bruger endda samme motorcykel i begge, hvis de ikke har råd til en fuldblods Superbike med alle opgraderinger Superstock-cykler kan kendes på rød nummerplade (mod Superbikens sorte).
Supertwin TT (Lightweight TT): Supertwin er TT’s nyeste klasse, introduceret i 2012 for at give plads til mindre tosylindrede maskiner og nye talenter. I dag er motorstørrelsen hævet til max 700 cc, typisk tosylindrede parallel- eller V-motorer som f.eks. Kawasaki 650, Yamaha R7 eller Aprilia RS660. Disse maskiner yder omkring 90 hk og vejer betydeligt mindre end en Superbike. Supertwin-klassen blev oprindeligt kørt som ét løb under TT, men interessen er vokset – siden 2023 afvikles to Supertwin-løb over TT-ugen. Hvert løb går over 3 omgange, hvor et tankstop er påkrævet efter den første omgang (da de mindre motorcykler har begrænset tankkapacitet) . Slicks er tilladt også her. Supertwin byder ofte på tætte dueller mellem privatkørere, og klassen anses som en mere økonomisk vej ind i TT-racing – om end topteamene nu investerer seriøst for at vinde. Klassens rekordomgang er 122,750 mph i snit, sat af Michael Dunlop i 2018 på en Paton.
Sidecar TT (sidevogn): Sidevognsklassen er TT’s mest særprægede indslag. Her kører et team bestående af en kører og en passager, der balancerer aktivt for at holde fartøjet stabilt gennem svingene. Sidecar-racerne har motorer op til 600 cc (4-cylindrede), 675 cc (3-cylindrede) eller 900 cc (2-cylindrede twin-motorer) . De kører 2 løb i TT-ugen, hver på 3 omgange af Mountain Course. Modsat soloklasserne er der ingen pitstop – sidevognene kan klare distancen på én tank. Teknikken er speciel: sidevognene er lavtbyggede prototyper med asymmetrisk design, hvor passageren ofte ligger næsten vandret og flytter sig rundt for at give optimal vægtfordeling i sving. Hastighederne er også her imponerende – sidevognenes omgangsrekord er 120,645 mph i snit. En nyhed i 2025 er, at startproceduren for sidevognsløbene laves om: hvor man før havde forudbestemte top-10 startpositioner baseret på historiske resultater, vil startrækkefølgen nu blive bestemt af, hvem der er hurtigst i kvalifikationen. Det skal give et mere retfærdigt udgangspunkt og endnu tættere racing.
(Ud over disse hovedklasser har TT tidligere eksperimenteret med en TT Zero el-motorcykelklasse (2010–2019) for at fremme ny teknologi, men den er sat på pause indtil videre. Desuden afholdes sideløbende historiske løb som Classic TT senere på sommeren, men hovedfokus i juni-ugen er på ovennævnte moderne klasser.)
De mest vindende kørere i TT-historien
Igennem over et århundrede har mange dygtige og modige kørere sat deres præg på Isle of Man TT. Men tre navne skiller sig særligt ud med hensyn til sejre og dominans på Mountain Course. Disse tre kørere – to af dem fra samme familie – topper alle tiders vinderliste og har opnået en nærmest legendarisk status i motorcykelverdenen:
Joey Dunlop (26 TT-sejre)
Blandt TT-tilskuere og lokale på Isle of Man er han kendt som “King of the Mountain” – nordireren William Joseph “Joey” Dunlop var i mange år løbets ukronede konge. Joey Dunlop debuterede ved TT i 1976 og vandt sin første TT-sejr året efter i 1977. Derfra fulgte over to årtier med en enestående karriere, hvor han i alt vandt 26 TT-løb (et rekordtal, der stod uberørt i mange år). Dunlop specialiserede sig især i de store klasser og vandt bl.a. fem TT Formula 1 (Superbike) løb i træk fra 1983-1988. Han præsterede at tage hat-trick (dvs. tre sejre i samme uge) ved TT hele tre gange – i 1985, 1988 og 2000– hvilket vidner om hans alsidighed på tværs af klasser. Joey Dunlop kørte det meste af sin karriere for Honda og blev et ikon for mærket; han var kendt for sit rolige væsen, sin gule hjelm og en usvigelig sikkerhed på banen, selv under vanskelige forhold. Uden for rampelyset var Dunlop beskeden og dedikeret – han modtog en MBE i 1986 for sin indsats i motorsport og en OBE i 1996 for sit humanitære hjælpearbejde i Rumæniens børnehjem. Desværre omkom han i 2000 under et løb i Estland, 48 år gammel, kort efter at have vundet yderligere tre TT-løb samme sommer. Joeys arv lever dog videre: et sving ved 26. milepæl er opkaldt Joey’s til hans ære, og hans navn er blevet synonymt med TT-løbets ånd af frygtløshed og dedikation.
John McGuinness (23 TT-sejre)
Engelske John McGuinness fra Morecambe har gennem de seneste årtier været den dominerende skikkelse på Mountain Course – en moderne arvtager til Dunlop-legenden. McGuinness tog sin første TT-sejr i 1999 (250cc-klassen) og har siden vundet i stort set alle kategorier: 250cc, Supersport, Superstock, Superbike og Senior TT. I alt står han noteret for 23 TT-sejre og hele 47 podiumplaceringer, hvilket gør ham til den tredje mest vindende kører gennem tiderne. Han fik tilnavnet “Morecambe Missile” for sin evne til at skyde gennem banen med rekordfart. I 2007 blev McGuinness den første nogensinde til at køre en omgang med over 130 mph i gennemsnit– en milepæl i TT-historien, der cementerede hans status som en af de allerhurtigste. Især på Hondas fabriksteam har McGuinness haft stor succes, og hans langvarige partnerskab med Honda Racing UK har ført til adskillige sejre og banerekorder. Selv efter en alvorlig skade i 2017 og over 100 TT-starter i alt, vender McGuinness tilbage år efter år og er fortsat en konkurrencedygtig kraft på øen. I 2022 rundede han sin start nr. 100 ved TT – en historisk bedrift – og i 2023 kørte han stadig med nær den forreste række. John McGuinness’ betydning for TT kan ikke undervurderes: som brobygger mellem generationerne har han inspireret utallige yngre kørere og fans, og han er blevet udnævnt til Member of the Order of the British Empire (MBE) for sin indsats i sporten. Med sin jordnære personlighed og passion for øen er McGuinness en levende legende, der fortsat jagter drømmen om endnu en sejr på “the Mountain”.
Michael Dunlop (29 TT-sejre)
Hvor onkel Joey var kongen i sin tid, er nevøen Michael Dunlop i dag trådt frem som den mest vindende kører nogensinde i Isle of Man TT. Michael, født i 1989 og også fra Ballymoney i Nordirland, debuterede i TT som 18-årig i 2007. Han vandt sin første TT i 2009 (Supersport-klassen), men det var i 2010’erne, at “Micky D” virkelig slog sit navn fast med en række dominerende præstationer. Kendt for sin aggressive kørestil og ukuelige vilje til sejr har Michael Dunlop vundet TT-løb i fire forskellige klasser (Supersport, Superstock, Superbike/Senior og Supertwin). I 2018 tog han en hat-trick af TT-sejre, og inden 2023 stod han noteret for 21 TT-triumfer. Efter corona-pausen kom Dunlop tilbage endnu stærkere: i 2023 tangerede han John McGuinness’ total på 23 sejre og overgik den kort efter. Kulminationen kom i TT 2024, hvor Michael Dunlop vandt fire løb og førte sin samlede sejrstotal op på 29 – hvilket passerede Joeys legendariske rekord på 26 og gjorde Michael til den mest vindende kører i løbets historie. Han blev hyldet som ny “King of the Mountain”, præcis 20 år efter onklens død. Trods sin superstjernestatus er Michael kendt for at sky offentligheden: han giver sjældent interviews, holder sig fra sociale medier og lader i stedet resultaterne tale. Når han sidder på motorcyklen, er han kompromisløs – gang på gang beviser han sit talent ved at presse maskinen til det yderste mellem Isle of Mans stengærder og hække. Som BBC beskrev det, bryder Michael Dunlop prototypen på en moderne sportsstjerne ved at være en enspænder, der fokuserer 100% på at vinde løb. Med 29 TT-sejre som 35-årig virker det ikke utænkeligt, at han vil udbygge rekorden yderligere de kommende år. Dunlop-dynastiets arv lever i bedste velgående, og Michael Dunlop har for længst sikret sig en plads blandt motorsportens allerstørste navne.
TT 2025: Nyheder og udviklinger
Når flaget går til TT 2025, er det med både respekt for traditionerne og blikket rettet mod fremtiden. Årets løb strækker sig fra den 26. maj til 7. juni 2025, hvor øen endnu en gang genlyder af motorbrøl i to uger. Siden 2023 har TT-formatet fået et løft med en udvidet tidsplan: Der køres nu 10 løb fordelt på to uger, hvilket inkluderer to løb i Supersport-, Superstock- og Supertwin-klasserne (mod tidligere ét). Det betyder mere action for fansene og flere chancer for kørerne til at jagte sejre – eksempelvis startede TT-ugen 2023 for første gang med et Supersport-løb som åbningsløb frem for Superbike, en ændring man viderefører i 2025.
På regelfronten er der også sket justeringer for at forbedre konkurrence og sikkerhed. Som nævnt er slick-dæk nu tilladt i alle soloklasser (en ændring indført op til TT 2023), hvilket har bidraget til de rekordtider, vi har set særligt i 2023-24. For sidevognene implementeres i 2025 et nyt kvalifikationsbaseret startgrid, så de hurtigste teams starter forrest – en ændring der skal belønne fart og reducere overhalinger mellem langsommere og hurtigere startende ekvipager. Desuden har man fokuseret på baneforbedringer: dele af den ikoniske Mountain Course er blevet nybelagt og vedligeholdt op til årets løb for at sikre jævnere og sikrere forhold, uden at kompromittere den udfordring, som de ujævne landeveje altid har udgjort.
Flere nye og kendte ansigter stjæler overskrifterne før TT 2025. Michael Dunlop kommer naturligvis som den store historie, nu officielt historiens mest vindende TT-kører – alle øjne vil være på, om han kan øge sin sejrsrække endnu mere. Samtidig lurer konkurrenter som Peter Hickman (der fortsat besidder den absolutte omgangsrekord) og Dean Harrison, der begge vil kæmpe om Senior TT-trofæet. En ny generation er også på vej frem: TT-debutanter som de regerende verdensmestre i sidevogn, Todd Ellis og franske Emmanuelle Clément, forventes at give sidevognsklassen et spændende løft. Samtidig danner veteranen Maria Costello TT’s første rent kvindelige sidevognsmandskab med passager Alice Smith i 2025, hvilket understreger, at sporten også åbner sig mere for kvinder. Teknologisk er der fokus på at udnytte data og live-dækning bedre end nogensinde: TT’s egen streamingplatform TT+ fortsætter efter sin succesfulde lancering, så fans verden over kan følge træning og løb i realtid. Samlet set tegner 2025-udgaven af Isle of Man TT til både at hylde det klassiske ved løbet og byde på nye kapitler i sagaen.
Afrunding: En levende legende på to hjul
Isle of Man TT er mere end et motorløb – det er en årlig pilgrimsrejse for motorcykelentusiaster og et testamente til menneskelig dristighed og teknisk kunnen. I en æra hvor mange motorsportsgrene er blevet tæmmet af sikkerhedsforanstaltninger, står TT-løbet tilbage som en rå og ufiltreret udfordring. Kørerne betegner ofte TT som deres ”Mount Everest” – en ultimativ bedrift at bestige på to hjul. For øens beboere er løbet en stolt tradition, der hvert år bringer et økonomisk løft og sætter Isle of Man på verdenskortet. For motorcykelkulturen generelt er TT symbolet på den oprindelige road racing-ånd: mand og maskine mod elementerne, uden mellemled. Som en fan udtrykte det under årets løb: “Det er det ultimative løb – farten, svingene, alt ved det er ekstremt. Det er utroligt, at kørerne kan gøre det de gør”.
Efter mere end 118 år fortsætter Isle of Man TT ufortrødent. Hver sommer genopstår myten, når startflaget falder og motorerne skriger gennem by og over bjerg. Nye helte indskriver deres navne ved siden af fortidens legender, og publikum holder vejret på vej mod endnu en omgang. Isle of Man TT’s betydning for motorsporten kan ikke overvurderes – det er sportens rødder og frontlinje på samme tid. Når historien om motorsport skal fortælles, vil kapitlet om Isle of Man TT altid stå som et af de mest fascinerende og forbløffende.
Det første indtryk når man flyver hen over Island er masser af bjerge og et snedækket landskab. Flybussen transporterede os hen til hotellet. Efter et kort hvil måtte vi ud at se på byen. Gågaden var præget af souvenir shops og forretninger som solgte friluftstøj. Halvgrimkirken var let at finde da den stikker godt op i landskabet.
Denne aften var restauranterne godt fyldte. Hjemmefra havde jeg fundet en restaurant på Reykjavik Hotel Frøken Reykjavik. Der var få gæster den aften og servicen var udsøgt. De to vores frakker og anviste et bord i de meget smukke indrettede lokaler. Når vi er afsted på rejse, forsøger vi at spise noget lokalt, vi bestilte derfor Panstegt rokke, poppede kapers, krydderurter, kartofler med løvstikkecreme. Det var flot anrettet og smagte virkelig godt.⭐⭐⭐⭐⭐
Fredag
Nordlys fylder meget på Island, vi startede med at besøge Aurora museet i Reykjavik. Vi fik en indføring i hvorfor nordlys opstår og vi fik en 3D oplevelse med reality briller.
Vores guide tog os med ud til Islands første parlament blev startet år 930 (Pingvöllum) Geologisk betydning: Området ligger ved skillelinjen mellem den nordamerikanske og eurasiske tektoniske plade, hvilket skaber dramatiske landskaber med kløfter og sprækker.
Udsigten var fantastisk grundet det gode vejr med masser af solskin.
Islænderne har i år 100 udnyttet de termiske varme vi skulle nu besøge et sted hvor man bagte rugbrød i det varme sand. Dejen blev placeret i en rustfri stålgryde pakket ind i plastik og gravet ned i det varme vand / sand man kunne se vandet koge. Efter 24 timer graver man den op. Lader det afkøle, for derefter at skære det i trekanter Vi fik lov til at nyde brødet sammen med smør og røget ørred. Der var sukker i dejen så smagen var ikke helt velkendt som rugbrød.
En gejser er en varm kilde, der periodisk sprøjter kogende vand og damp op i luften. Gejsere opstår i områder med vulkansk aktivitet, hvor grundvand opvarmes af magma under jorden og pludseligt bryder ud gennem overfladen.
Vi besøgt den geyser aktive Strokkur.
Den er meget populær da den cirka hver fjerde femte minut sprøjter det varme vand 20 meter op i luften. Vend aldrig ryggen til en geyser måske springer når du vender dig.
Gullfoss er en af Islands mest berømte vandfald og en af landets største naturskønheder. Det ligger i det sydvestlige Island og er en del af den populære “Golden Circle”-rute. Vandfaldet består af to fald, hvor det øverste er ca. 11 meter og det nederste ca. 21 meter, hvilket giver en samlet faldhøjde på 32 meter. Vandet fra Hvítá-floden styrter ned i en dyb kløft, hvilket skaber et imponerende syn.
Vi skulle overnatte på Stravta hotel. Inden aftensmaden skulle vi mødes med de andre gæster og lave en kort præsentation for på den måde at bryde isen så det var lettere at snakke hen over aftensmaden.
Guiden fortalte os at værelserne var sammensat af en masse præfabrikerede kabiner, det var ikke noget man laver mærke til da denne funktionalitet også anvendes på krydstogtskibe.
Lørdag
LAVA Centre er et interaktivt museum beliggende i Hvolsvöllur, Island, dedikeret til at formidle viden om landets vulkanske og seismiske aktivitet. Centret tilbyder en moderne udstilling, hvor besøgende kan udforske de geologiske kræfter, der har formet Island gennem millioner af år. Interaktive udstillinger: Besøgende kan engagere sig i displays, der illustrerer vulkaners opbygning, typer af udbrud og de tektoniske pladers bevægelser. Jordskælvssimulator: Vi fik følelsen af et ægte jordskælv i et sikkert og kontrolleret miljø.
Udfor centret har men udsigt til den 1491 m høje vulkan Hekla.
Hekla er en af Islands mest aktive og kendte vulkaner. Den ligger i det sydlige Island og har en højde på omkring 1.491 meter. Hekla har haft mange udbrud gennem historien, og den er kendt for sin uforudsigelighed – ofte med kun kort forvarsel før et udbrud
Sjov note om Hekkenfeldt
Hekkenfeldt optræder i talemåden: “at gå ad Hekkenfeldt til”. Hekla er synonym for indgangen til Helvede og på islandsk betyder Hekla “hat” eller “hætte”, da vulkanen Hekla ofte er dækket af et tykt lag skyer. Derfor betyder det, “at gå ad Hekkenfeldt til” at gå til Hekla – med andre ord: “at skrubbe til Helvede”.
Seljalandsfoss
et imponerende vandfald. Udstyret med regnbukser, skijakke og pigsko ville jeg vandre om bagved vandfaldet. Sprøjt fra vandfaldet fryser hurtigt til is og vejen der til krævede pig sko. Godt våd nåede jeg mit mål.
Hvem husker ikke Eyjafjallajokul. Det store vulkan udbrud fra 2010 der lammede store dele af flytrafikken. Vi gør et cafestop og tager nogle billeder med udsigt til vulkanen. her er en video fra den gang:
Skògafoss
Skogafoss er et af Islands mest ikoniske vandfald, beliggende på Sydkysten nær byen Skógar. Det er 60 meter højt og ca. 25 meter bredt. Vandfaldet er kendt for sin imponerende kraft og de smukke regnbuer, der ofte dannes i vandtågen på solrige dage
Vi tog 500 trin op til en panorama platform.
Nordlys
Elsebet havde drømt om at se nordlys længe, jeg havde ikke sat forventningerne for højt. Der er flere ting der skal være til stede for at man kan se nordlys Der må ikke være overskyet og nordlysindekset skal gerne være over 4. Efter aftensmaden tog vi ud i det mørke landskab, øjnene skulle lige vænne sig til det mørket. Pludselig var det der, nordlyset dansede henover himlen . Elsebet var bare glad og vi tog mange billeder, det skal dog siges at på billeder/video tager det så noget mere dramatisk ud end i virkeligheden.
En af den andre gæster havet lavet denne timelapse.’
Svínafellsjökull Glacier
Svínafellsjökull er en gletsjer på det sydlige Island, der er en del af den enorme Vatnajökull-gletsjer. Den er kendt for sine dramatiske isformationer, dybe sprækker og blålige isfarver. Den er mægtig når man kommer tæt på.
Hálsanefshellir Cave.
Flot sted besøgt at mange turister. bemærk det sorte sand. her er ikke noget med hvide sandstrande.
Glacier lagune
Isflager fra gletsjer brækker af og små isbjerge flyder stille ud mod Atlanterhavet havet i denne Lagune.
På den anden side af vejen ligger Diamond Beach (islandsk: Breiðamerkursandur) er en sort sandstrand på Islands sydkyst, hvor smukke isklumper driver i land fra Jökulsárlón-gletsjerlagunen. Isen, som stammer fra Vatnajökull-gletsjeren, knækker af i lagunen og føres ud i Atlanterhavet, hvor bølgerne skyller de smeltende isstykker op på stranden.
Ud over Is var der også en stor del kinesiske influencer.
Mandag
Show med islænder heste.
Islandsheste har fem gangarter, hvilket adskiller dem fra mange andre hesteracer, der typisk kun har tre. De fem gangarter er:
Skridt – En firetakts gangart, hvor hesten bevæger sig roligt og afslappet.
Trav – En totakts gangart, hvor diagonale benpar bevæger sig samtidigt.
Galop – En tretakts gangart, som er en naturlig og hurtigere bevægelse.
Tølt – En firetakts gangart, der giver en jævn og behagelig ridetur uden svæv (meget komfortabel).
Pas – En totakts gangart, hvor hesten bevæger benene på samme side samtidigt, hvilket giver høj fart.
Andre hesteracer må ikke indføres, det er for at sikre en ren race og beskytte mod udfra kommende sygdomme. Forlader en hest island må den ikke vende tilbage.
Den blå lagune
Efer et kort bad er det dejligt at komme i det varme vand.am kan mærke selica årille på huden.
Maddet føles dejligt , op holdet inkluderer en gratis drink. Og en gratis ansigts måske med konsistens som hvid maling. EN klassiker er at ens telefon kan ikke genkende ens finger aftryk efter alt det varme vand. Jeg kan helt klart anbefale en tur i det blå vand.
Mad Prøv deres lamme suppe den er god. Serveres både hos bager cafe og lufthavn.
Hos bageren kan du få Happy mariage kage. en salgs hindbærsnitte med rabarbermarmelade uden glasur.
På vej ud til lufthavnen kommer vi for for en bygning på 900m der fabrikerer aluminium. Alcoa
