Säkra Samtal — erstatning for CPR ved telefonopkald?


Säkra Samtal fra Sverige kan være løsningen til at erstatte CPR som identifikation ved telefonopkald.
Telefonsvindel bliver stadig mere avanceret. Et telefonnummer på skærmen er ikke længere nogen garanti for, at personen, der ringer, faktisk er den, vedkommende udgiver sig for at være.
I Sverige findes tjenesten Säkra Samtal, som gør det muligt at bekræfte identiteten på den person eller virksomhed, man taler med.
Det særlige ved Säkra Samtal er, at identifikationen kan gå begge veje. En virksomhed kan identificere sig over for kunden, og kunden kan identificere sig tilbage. Privatpersoner kan blandt andet benytte Mobilt BankID eller Freja eID+.
Det kan være en ekstra sikkerhed ved eksempelvis samtaler med banker, virksomheder og myndigheder, hvor der udveksles følsomme oplysninger.
Säkra Samtal er derfor et interessant værktøj mod telefonsvindel, spoofing og social engineering: Man behøver ikke blot stole på stemmen eller telefonnummeret – identiteten kan verificeres digitalt.
- #Säkra Samtal
- #Sikkerhed
- #Telefonsvindel