Min far var udsted til Itzehoe fra 1947 – ? som en del Danske brigade.
MED KURS MOD NATO
Den danske Brigade og Det danske kommando
1947 – 1958
Brigadestykkens udsendelse til Tyskland blev indledningen til dansk deltagelse i det vestallierede militære samarbejde. Fra juni 1947 indledte danske militære enheder et konkret samarbejde med de allierede besættelsesstyrker i Tyskland. Det var begyndelsen til en ny epoke i dansk militærpolitik, og samarbejdet viste vejen frem mod NATO-medlemskabet, der blev en realitet i 1949.
I forhandlingerne med de allierede var der tale om en dansk styrke på 11.000 mand, hvilket Danmark dog ikke kunne tiltræde, idet man i forvejen havde bevogtningen af 150.000 tilbageværende flygtninge i Danmark, og desuden skulle opstille en sikringsstyrke på Bornholm. Resultatet blev, at man enedes om en brigadestørrelse på ca. 4.000 mand, som blev navngivet: Den danske Brigade i Tyskland.
Opbygningen af styrken – under efterkrigstidens vilkår – gav store problemer med hensyn til både materiel og uddannelse, men blev dog løst på tilfredsstillende måde. Fra engelsk side blev det pointeret, at styrkens opgave først og fremmest bestod i at være til rådighed, og med denne formulering “at være til rådighed” var det sikret, at de britiske myndigheder i givet fald kunne befale, at den danske styrke skulle løse opgaver af særlig karakter.
Selve placeringen af den danske styrke i Tyskland gav anledning til stor diskussion, men resultatet blev placering i Slesvig-Holsten, også kaldet Aurich-halvøen med byerne Aurich, Emden, Jever, Oldenburg m.v. tilbudt som garnisonsbyer.
I slutningen af 1948 blev der – imellem den danske og den engelske regering – truffet aftale om, at Brigadens tjeneste blev forlænget til 1951, og det indgik samtidig i aftalen, at Danmark fra foråret 1950 kunne reducere styrken til 2000 mand og endelig til 1000 mand fra efteråret 1950, og på samme tid skulle der forgå en flytning til et eller andet sted i Holsten. Den norske Brigade skulle samtidig flytte fra Harrel i Slesvig, hvilket bevirkede, at den norske Brigade fik garnison i Itzehoe. I november 1949 overtog den danske styrke nu, formelt som Det danske Kommando, garnisonen i Itzehoe efter nordmændene.
Den 1. marts 1952 fik Hærkommandoen bemyndigelse til at øge styrken til 1900 mand, men da det kneb med at skaffe mandskab, blev styrken kun øget til 1710 mand. Rutinen var dog den samme som i Brigadens tid, men efterhånden skete en gradvis ændring i styrkens status, idet der blev etableret et samarbejde med Tysklands nye militær. Den norske Brigades tilstedeværelse blev afviklet i april 1953, og herefter overtog Det danske Kommando de norske beføjelser, hvilket indebar, at kommandochefen nu overtog ansvaret for NATO’s militære opgaver i Slesvig-Holsten, og herefter fungerede den danske styrke som en del af Vesteuropas forsvar i NATO regi.
Styrken blev trukket hjem i juni 1958, og opgaverne blev overtaget af en ny tysk hær. I årenes løb kom mere end 4000 danske soldater til at gøre tjeneste i Tyskland henholdsvis under Den danske Brigade, senere under Det danske Kommando. I alt blev det til 5 brigadehold og 18 kommandohold. Enkelte hold gjorde under kortere tid tjeneste et år i Tyskland.
Den danske erfaringer, der blev høstet ved udsendelsen af brigade- og kommandostyrkerne i årene 1947 – 1958, har på afgørende måde bidraget til at placere det danske forsvar som en anerkendt, ligeberettiget og fuldgyldig partner i NATO’s militære alliance. Det militære samarbejde blev påbegyndt med Den danske Brigades udsendelse. Dette aktive og positive samarbejde blev videreført gennem Det danske Kommando i årene 1950 – 1958.