Knappen “vis afstemningssaldo” mangler må man simulere poster på en kasse kladde.
Gå i Økonomi/regnskabsår/check at indeværende år er det regnskabsår du står i er aktuelle regnskabs år.
Skift til indeværende år og knappen kommer frem.
Der er noget helt særligt ved at rejse i efteråret. Farverne skifter, tempoet falder, og storbyerne viser sig fra en lidt mere rolig og hyggelig side. Vores efterårstur til Göteborg 2025 blev netop sådan – en lille pause fra hverdagen med god mad, flotte omgivelser og masser af hygge.
Planen var egentlig at tage morgenfærgen kl. 08:00, som vi plejer, og starte turen med en lækker morgenmadsbuffet ombord. Men sådan skulle det ikke gå – færgen var udgået af programmet, og vi måtte i stedet hoppe på Stena Jutlandica kl. 13:50.
Færgen, som har sejlet siden 1983, har set bedre dage, men turen gik alligevel hurtigt med rejemadder, kortspil og en god kop kaffe.
Vel fremme i Göteborg tjekkede vi ind på Hotel Draken, et moderne og komfortabelt hotel. Vi var så heldige at få en hjørnelejlighed på 24. sal – med fantastisk udsigt og nogle af de bedste senge og dyner, vi længe har sovet i.
Efter at have pakket ud og nydt udsigten gik vi en tur gennem den hyggelige bydel Haga. Små caféer, vintagebutikker og efterårsfarver satte stemningen perfekt, inden vi skulle spise.
Aftenen bød på middag på The Bishop Arms, en blanding af engelsk pub og restaurant. Det er ikke et sted, man umiddelbart forbinder med gastronomi – men vi blev positivt overraskede. Elsebet fik en cremet risotto med kylling, mens jeg kastede mig over braiseret oksekød med øl, karamelliserede løg, grov kartoffelmos og en mørk, kraftig sovs.
Mums!
Se mere om The Bishop Arms her
Næste morgen ventede en overdådig morgenbuffet. Jeg gik selvfølgelig efter klassikerne: sennepssild, friskbagte rundstykker, roquefortost, hjemmelavet müsli med yoghurt og skovbær. En perfekt start på dagen, inden vi skulle videre ud og udforske byen.
Dagens første stop var Bertilssons Stuga, et lille spisested midt i skoven ved Lille Delsjön. Vi tog sporvognen til Spåntorget og gik resten af vejen gennem det smukke naturområde.
Stemningen på stedet er helt særlig – personlig, hyggelig og fuld af små svenske detaljer. Vi bestilte fiskesuppe og en krydret gullashsuppe, der varmede godt i efterårsluften (og gav lidt sved på panden ).
Prisen? 95 DKK inkl. kaffe og vand – og både smag og stemning var alle pengene værd.
Ingen tur til Göteborg uden et besøg i byens nyeste attraktion: World of Volvo. Det imponerende oplevelses- og udstillingscenter ligger lige ved siden af Liseberg og åbnede i april 2024.
Centret byder på alt fra historiske Volvo-modeller til futuristiske prototyper, interaktive udstillinger og spændende events. Arkitekturen er i sig selv en oplevelse – bygningen er designet af danske Henning Larsen og består primært af krydslamineret træ i en cirkulær struktur inspireret af naturens former.
World of Volvo blev indviet den 14. april 2024 – præcis 97 år efter, at den allerførste Volvo rullede af samlebåndet. Et lille stykke svensk industrihistorie, og helt klart et besøg værd!
På Brasserie Draken så vi sidste år andre gæster få flamberet entrecôte tilberedt ved bordet – og i år var det vores tur.
Først blev bøfferne flamberet i cognac, hvorefter de blev taget til side. Derefter blev smør tilsat og smeltet, fire forskellige slags peber kom i – blandt andet en fermenteret variant – så blev der tilsat oksefond, og til sidst et skvæt citronsaft.
Resultatet? En fantastisk pebersauce. Velbekomme!
På samme side som Nordeuropas største højhus, Karla-tårnet, ligger Hisingsparken – Göteborgs største park med et areal på hele 320 hektar. Gennem et boligkvarter og pludselig står man midt i naturen, selvom man stadig er i byen.
Der er gode stier at gå på, og ved et sted med borde og bænke lavede vi vores egen frokost: pasta carbonara. Jeg bliver overrasket hver gang over, hvor godt det smager ude i det fri. Link til routen kræver login
”I tager bare elevatoren til 4. sal,” lød det fra receptionisten på Hotel Pigalle.
Døren åbnede sig, og vi blev mødt af høj musik og et varmt, levende velkommen. Indretningen er hjemlig med ægte tæpper og store sofaer midt i lokalet.
Vi blev placeret ved et almindeligt bord og bestilte dagens fisk – helstegt rødtunge. En lækker og elegant afslutning på dagen. Link
Inden Göteborg for alvor vågnede, gik vi op for at se Skansen Kronan – et gammelt fæstningsværk, højt placeret med en fantastisk udsigt over byen.
Hvis du har set Den store bagedyst og elsker konditori og lækre kager, skal du besøge Brogyllan. Her finder du kager og bagværk af høj kvalitet.
Vi valgte Prinsesstårta og Budapestlängd – to dejlige stykker med masser af smagsnuancer. Inkl. to kopper kaffe kom vi af med 200 SEK.
Vær forberedt på kø – stedet er meget populært.
Vores efterårstur til Göteborg blev en perfekt blanding af hygge, god mad, natur og kultur. Vi er allerede enige om, at vi skal tilbage igen.
Maker feltet companyInfo.Name
klik på Script
if (e.PageIndex != 0)
e.Cancel = true; Indsæt ovenstående kode og klik på validate Trigger=OnPrintOnPage
færdig kode
Nu bliver feltet kun udskrevet på første side.
Marker de felter du vil fjerne formatering på. Gå i stilarter og klik på ‘clear formatting’.
Her er de vigtigste grunde til at vælge Quad9 (9.9.9.9) fremfor DNS fra din internetleverandør:
Kort sagt:
Quad9 = mere sikkerhed + privatliv + neutralitet.
ISP DNS = enkel løsning, men uden ekstra beskyttelse.
alternativer: nextdns.io opendns.com
Min far var udsted til Itzehoe fra 1947 – ? som en del Danske brigade.
MED KURS MOD NATO
Den danske Brigade og Det danske kommando
1947 – 1958
Brigadestykkens udsendelse til Tyskland blev indledningen til dansk deltagelse i det vestallierede militære samarbejde. Fra juni 1947 indledte danske militære enheder et konkret samarbejde med de allierede besættelsesstyrker i Tyskland. Det var begyndelsen til en ny epoke i dansk militærpolitik, og samarbejdet viste vejen frem mod NATO-medlemskabet, der blev en realitet i 1949.
I forhandlingerne med de allierede var der tale om en dansk styrke på 11.000 mand, hvilket Danmark dog ikke kunne tiltræde, idet man i forvejen havde bevogtningen af 150.000 tilbageværende flygtninge i Danmark, og desuden skulle opstille en sikringsstyrke på Bornholm. Resultatet blev, at man enedes om en brigadestørrelse på ca. 4.000 mand, som blev navngivet: Den danske Brigade i Tyskland.
Opbygningen af styrken – under efterkrigstidens vilkår – gav store problemer med hensyn til både materiel og uddannelse, men blev dog løst på tilfredsstillende måde. Fra engelsk side blev det pointeret, at styrkens opgave først og fremmest bestod i at være til rådighed, og med denne formulering “at være til rådighed” var det sikret, at de britiske myndigheder i givet fald kunne befale, at den danske styrke skulle løse opgaver af særlig karakter.
Selve placeringen af den danske styrke i Tyskland gav anledning til stor diskussion, men resultatet blev placering i Slesvig-Holsten, også kaldet Aurich-halvøen med byerne Aurich, Emden, Jever, Oldenburg m.v. tilbudt som garnisonsbyer.
I slutningen af 1948 blev der – imellem den danske og den engelske regering – truffet aftale om, at Brigadens tjeneste blev forlænget til 1951, og det indgik samtidig i aftalen, at Danmark fra foråret 1950 kunne reducere styrken til 2000 mand og endelig til 1000 mand fra efteråret 1950, og på samme tid skulle der forgå en flytning til et eller andet sted i Holsten. Den norske Brigade skulle samtidig flytte fra Harrel i Slesvig, hvilket bevirkede, at den norske Brigade fik garnison i Itzehoe. I november 1949 overtog den danske styrke nu, formelt som Det danske Kommando, garnisonen i Itzehoe efter nordmændene.
Den 1. marts 1952 fik Hærkommandoen bemyndigelse til at øge styrken til 1900 mand, men da det kneb med at skaffe mandskab, blev styrken kun øget til 1710 mand. Rutinen var dog den samme som i Brigadens tid, men efterhånden skete en gradvis ændring i styrkens status, idet der blev etableret et samarbejde med Tysklands nye militær. Den norske Brigades tilstedeværelse blev afviklet i april 1953, og herefter overtog Det danske Kommando de norske beføjelser, hvilket indebar, at kommandochefen nu overtog ansvaret for NATO’s militære opgaver i Slesvig-Holsten, og herefter fungerede den danske styrke som en del af Vesteuropas forsvar i NATO regi.
Styrken blev trukket hjem i juni 1958, og opgaverne blev overtaget af en ny tysk hær. I årenes løb kom mere end 4000 danske soldater til at gøre tjeneste i Tyskland henholdsvis under Den danske Brigade, senere under Det danske Kommando. I alt blev det til 5 brigadehold og 18 kommandohold. Enkelte hold gjorde under kortere tid tjeneste et år i Tyskland.
Den danske erfaringer, der blev høstet ved udsendelsen af brigade- og kommandostyrkerne i årene 1947 – 1958, har på afgørende måde bidraget til at placere det danske forsvar som en anerkendt, ligeberettiget og fuldgyldig partner i NATO’s militære alliance. Det militære samarbejde blev påbegyndt med Den danske Brigades udsendelse. Dette aktive og positive samarbejde blev videreført gennem Det danske Kommando i årene 1950 – 1958.
En “Live Cyber Threat Map” er et interaktivt kort, der viser på gående vis (næsten live) hvad der foregår af cyber-angreb verden over. Typisk bruger disse kort data fra honeypots, IDS-systemer og sikkerhedssensorer, og illustrationer omfattende forbindelseslinjer, prikker eller animationer mellem kilde- og mål-lande
Pastariget
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Siden 2009 har Pastariget som de eneste i Danmark produceret gourmet pasta på bornholmsk durumhvede. Durum er en kornsort, der normalt kun dyrkes syd for Rom,
men som netop kan vokse på solskinsøen Bornholm pga. de mange solskinstimer og de varme havstrømme og specielt syd for Svaneke er det rigtig godt 🙂
Indledning: Forestil dig at stå få meter fra en racermotorcykel, der brøler forbi mellem stengærder og lygtepæle med over 300 km/t. Dit bryst vibrerer af lydtrykket, og du kan lugte den brændte olie i luften – Isle of Man TT er i gang.
En superbike-kører flyver forbi med høj fart under Isle of Man TT 2024. I dette legendariske løb danner offentlige veje – flankeret af stengærder, fortove og huse – rammen om uhørt intens motorcykelræs. Superbike-cyklerne kan komme op over 300 km/t på de længste stræk af banen.
Hver sommer forvandles den lille ø mellem Storbritannien og Irland til vært for et af motorsportens mest ikoniske og berygtede løb. Tusindvis af fans valfarter hertil for at opleve verdens måske farligste og mest spektakulære motorcykelløb på nært hold. Siden debuten i 1907 har Isle of Man TT indskrevet sig i historien som en årligt tilbagevendende legende, der lokker de modigste kørere til at prøve kræfter med “the Mountain Course” – en 60 km lang landevej fuld af sving, bakker og landsbygader. Løbet er kendt som “the toughest challenge in motorsport”, og med god grund: Over 150 kørere har gennem tiden mistet livet på den nådesløse rute, hvilket understreger den ekstreme risiko og det ukuelige mod, der kendetegner Isle of Man TT.
Historien om Isle of Man TT (Tourist Trophy) begynder i en tid, hvor motorløb på offentlige veje var forbudt i Storbritannien. I 1904 vedtog man derimod på Isle of Man en lov, der gjorde det muligt at afholde væddeløb på øens veje. Dette banede vejen for det allerførste TT-løb den 28. maj 1907, hvor kørerne dystede på en 15,9 mile lang rute kaldet St. John’s Short Course. Løbet havde to klasser – én for encylindrede motorcykler og én for twincylindrede – og blev vundet af briten Charlie Collier, der dermed skrev sig ind som historiens første TT-vinder.
Allerede i 1911 flyttede man løbet over på den langt længere Snaefell Mountain Course, som siden er blevet TT-løbets faste hjemmebane. Den berømte Mountain Course slynger sig 37,7 mile (ca. 60 km) gennem øens bjergrige terræn og landsbyer, og de ekstra kilometer åbnede for højere hastigheder og større publikumsappel. I løbets tidlige år blev der skrevet flere milepæle: 1914 blev styrthjelm påbudt for kørerne, i 1923 kom sidevognsklassen (Sidecar TT) med på programmet for første gang, og i 1938 rundede en kører for første gang 90 mph i snit på en omgang – en imponerende hastighed for datiden.
Efter en pause under Anden Verdenskrig (1940-1946) vendte TT tilbage i 1947 og vandt international status. Fra 1949 blev Isle of Man TT en del af det nye verdensmesterskab i roadracing (MotoGP’s forgænger) . Denne VM-æra frem til 1976 regnes af mange for TT-løbets guldalder. Legendariske navne som John Surtees, Mike Hailwood og Giacomo Agostini tørnede sammen på Mountain Course i disse år, og teknologien udviklede sig hastigt. I 1957 brød skotten Bob McIntyre den magiske 100 mph gennemsnitsfart på én omgang for første gang, og i 1967 udkæmpede Hailwood og Agostini et berømt duel om sejren i Senior TT.
TT-løbet var samtidig berygtet for sin fare: dødsulykker skete næsten årligt, hvilket i 1970’erne øgede presset fra kørere og fabrikanter for at trække løbet ud af VM-kalenderen . Efter 1976 mistede TT sin VM-status på grund af sikkerhedsbekymringer, men løbet fortsatte ufortrødent som en selvstændig begivenhed drevet af Isle of Man selv.
I de efterfølgende årtier konsoliderede Isle of Man TT sin status som verdens førende road racing-løb. Nye klasser kom til og andre forsvandt i takt med tidens tendenser (f.eks. udgik de klassiske 125cc og 250cc løb, mens en elektrisk TT Zero-klasse blev introduceret i 2010). Gennem 1980’erne og 1990’erne dominerede især britiske og irske kørere. Joey Dunlop dukkede op i slut-1970’erne og begyndte sin rejse mod rekorden i antal TT-sejre, mens også konkurrenter som Mike Hailwood (14 TT-sejre), Steve Hislop og Ian Hutchinson skrev sig ind i historiebøgerne. TT-løbet overlevede udfordringer som sygdomsudbrud og pandemier – siden 2. verdenskrig er løbet kun blevet aflyst tre gange: i 2001 (mund- og klovsyge) samt 2020 og 2021 (COVID-19-pandemien). Hvert år vender motorsportens blik sig mod Isle of Man, hvor tradition og vovemod mødes på de smalle veje.
En af de unikke ting ved Isle of Man TT er de mange forskellige klasser af motorcykler, der konkurrerer på den samme brutale landevejsrute. Til TT 2025 køres der officielt i fem klasser – fire soloklasser for motorcykler og én for sidevogne. Hver klasse har sine regler, karakteristika og løb under TT-ugen (flere klasser afvikles endda over to separate løb). Her er et overblik over klasserne og deres specifikationer:
(Ud over disse hovedklasser har TT tidligere eksperimenteret med en TT Zero el-motorcykelklasse (2010–2019) for at fremme ny teknologi, men den er sat på pause indtil videre. Desuden afholdes sideløbende historiske løb som Classic TT senere på sommeren, men hovedfokus i juni-ugen er på ovennævnte moderne klasser.)
Igennem over et århundrede har mange dygtige og modige kørere sat deres præg på Isle of Man TT. Men tre navne skiller sig særligt ud med hensyn til sejre og dominans på Mountain Course. Disse tre kørere – to af dem fra samme familie – topper alle tiders vinderliste og har opnået en nærmest legendarisk status i motorcykelverdenen:
Blandt TT-tilskuere og lokale på Isle of Man er han kendt som “King of the Mountain” – nordireren William Joseph “Joey” Dunlop var i mange år løbets ukronede konge. Joey Dunlop debuterede ved TT i 1976 og vandt sin første TT-sejr året efter i 1977. Derfra fulgte over to årtier med en enestående karriere, hvor han i alt vandt 26 TT-løb (et rekordtal, der stod uberørt i mange år). Dunlop specialiserede sig især i de store klasser og vandt bl.a. fem TT Formula 1 (Superbike) løb i træk fra 1983-1988. Han præsterede at tage hat-trick (dvs. tre sejre i samme uge) ved TT hele tre gange – i 1985, 1988 og 2000– hvilket vidner om hans alsidighed på tværs af klasser. Joey Dunlop kørte det meste af sin karriere for Honda og blev et ikon for mærket; han var kendt for sit rolige væsen, sin gule hjelm og en usvigelig sikkerhed på banen, selv under vanskelige forhold. Uden for rampelyset var Dunlop beskeden og dedikeret – han modtog en MBE i 1986 for sin indsats i motorsport og en OBE i 1996 for sit humanitære hjælpearbejde i Rumæniens børnehjem. Desværre omkom han i 2000 under et løb i Estland, 48 år gammel, kort efter at have vundet yderligere tre TT-løb samme sommer. Joeys arv lever dog videre: et sving ved 26. milepæl er opkaldt Joey’s til hans ære, og hans navn er blevet synonymt med TT-løbets ånd af frygtløshed og dedikation.
Engelske John McGuinness fra Morecambe har gennem de seneste årtier været den dominerende skikkelse på Mountain Course – en moderne arvtager til Dunlop-legenden. McGuinness tog sin første TT-sejr i 1999 (250cc-klassen) og har siden vundet i stort set alle kategorier: 250cc, Supersport, Superstock, Superbike og Senior TT. I alt står han noteret for 23 TT-sejre og hele 47 podiumplaceringer, hvilket gør ham til den tredje mest vindende kører gennem tiderne. Han fik tilnavnet “Morecambe Missile” for sin evne til at skyde gennem banen med rekordfart. I 2007 blev McGuinness den første nogensinde til at køre en omgang med over 130 mph i gennemsnit– en milepæl i TT-historien, der cementerede hans status som en af de allerhurtigste. Især på Hondas fabriksteam har McGuinness haft stor succes, og hans langvarige partnerskab med Honda Racing UK har ført til adskillige sejre og banerekorder. Selv efter en alvorlig skade i 2017 og over 100 TT-starter i alt, vender McGuinness tilbage år efter år og er fortsat en konkurrencedygtig kraft på øen. I 2022 rundede han sin start nr. 100 ved TT – en historisk bedrift – og i 2023 kørte han stadig med nær den forreste række. John McGuinness’ betydning for TT kan ikke undervurderes: som brobygger mellem generationerne har han inspireret utallige yngre kørere og fans, og han er blevet udnævnt til Member of the Order of the British Empire (MBE) for sin indsats i sporten. Med sin jordnære personlighed og passion for øen er McGuinness en levende legende, der fortsat jagter drømmen om endnu en sejr på “the Mountain”.
Hvor onkel Joey var kongen i sin tid, er nevøen Michael Dunlop i dag trådt frem som den mest vindende kører nogensinde i Isle of Man TT. Michael, født i 1989 og også fra Ballymoney i Nordirland, debuterede i TT som 18-årig i 2007. Han vandt sin første TT i 2009 (Supersport-klassen), men det var i 2010’erne, at “Micky D” virkelig slog sit navn fast med en række dominerende præstationer. Kendt for sin aggressive kørestil og ukuelige vilje til sejr har Michael Dunlop vundet TT-løb i fire forskellige klasser (Supersport, Superstock, Superbike/Senior og Supertwin). I 2018 tog han en hat-trick af TT-sejre, og inden 2023 stod han noteret for 21 TT-triumfer. Efter corona-pausen kom Dunlop tilbage endnu stærkere: i 2023 tangerede han John McGuinness’ total på 23 sejre og overgik den kort efter. Kulminationen kom i TT 2024, hvor Michael Dunlop vandt fire løb og førte sin samlede sejrstotal op på 29 – hvilket passerede Joeys legendariske rekord på 26 og gjorde Michael til den mest vindende kører i løbets historie. Han blev hyldet som ny “King of the Mountain”, præcis 20 år efter onklens død. Trods sin superstjernestatus er Michael kendt for at sky offentligheden: han giver sjældent interviews, holder sig fra sociale medier og lader i stedet resultaterne tale. Når han sidder på motorcyklen, er han kompromisløs – gang på gang beviser han sit talent ved at presse maskinen til det yderste mellem Isle of Mans stengærder og hække. Som BBC beskrev det, bryder Michael Dunlop prototypen på en moderne sportsstjerne ved at være en enspænder, der fokuserer 100% på at vinde løb. Med 29 TT-sejre som 35-årig virker det ikke utænkeligt, at han vil udbygge rekorden yderligere de kommende år. Dunlop-dynastiets arv lever i bedste velgående, og Michael Dunlop har for længst sikret sig en plads blandt motorsportens allerstørste navne.
Når flaget går til TT 2025, er det med både respekt for traditionerne og blikket rettet mod fremtiden. Årets løb strækker sig fra den 26. maj til 7. juni 2025, hvor øen endnu en gang genlyder af motorbrøl i to uger. Siden 2023 har TT-formatet fået et løft med en udvidet tidsplan: Der køres nu 10 løb fordelt på to uger, hvilket inkluderer to løb i Supersport-, Superstock- og Supertwin-klasserne (mod tidligere ét). Det betyder mere action for fansene og flere chancer for kørerne til at jagte sejre – eksempelvis startede TT-ugen 2023 for første gang med et Supersport-løb som åbningsløb frem for Superbike, en ændring man viderefører i 2025.
På regelfronten er der også sket justeringer for at forbedre konkurrence og sikkerhed. Som nævnt er slick-dæk nu tilladt i alle soloklasser (en ændring indført op til TT 2023), hvilket har bidraget til de rekordtider, vi har set særligt i 2023-24. For sidevognene implementeres i 2025 et nyt kvalifikationsbaseret startgrid, så de hurtigste teams starter forrest – en ændring der skal belønne fart og reducere overhalinger mellem langsommere og hurtigere startende ekvipager. Desuden har man fokuseret på baneforbedringer: dele af den ikoniske Mountain Course er blevet nybelagt og vedligeholdt op til årets løb for at sikre jævnere og sikrere forhold, uden at kompromittere den udfordring, som de ujævne landeveje altid har udgjort.
Flere nye og kendte ansigter stjæler overskrifterne før TT 2025. Michael Dunlop kommer naturligvis som den store historie, nu officielt historiens mest vindende TT-kører – alle øjne vil være på, om han kan øge sin sejrsrække endnu mere. Samtidig lurer konkurrenter som Peter Hickman (der fortsat besidder den absolutte omgangsrekord) og Dean Harrison, der begge vil kæmpe om Senior TT-trofæet. En ny generation er også på vej frem: TT-debutanter som de regerende verdensmestre i sidevogn, Todd Ellis og franske Emmanuelle Clément, forventes at give sidevognsklassen et spændende løft. Samtidig danner veteranen Maria Costello TT’s første rent kvindelige sidevognsmandskab med passager Alice Smith i 2025, hvilket understreger, at sporten også åbner sig mere for kvinder. Teknologisk er der fokus på at udnytte data og live-dækning bedre end nogensinde: TT’s egen streamingplatform TT+ fortsætter efter sin succesfulde lancering, så fans verden over kan følge træning og løb i realtid. Samlet set tegner 2025-udgaven af Isle of Man TT til både at hylde det klassiske ved løbet og byde på nye kapitler i sagaen.
Isle of Man TT er mere end et motorløb – det er en årlig pilgrimsrejse for motorcykelentusiaster og et testamente til menneskelig dristighed og teknisk kunnen. I en æra hvor mange motorsportsgrene er blevet tæmmet af sikkerhedsforanstaltninger, står TT-løbet tilbage som en rå og ufiltreret udfordring. Kørerne betegner ofte TT som deres ”Mount Everest” – en ultimativ bedrift at bestige på to hjul. For øens beboere er løbet en stolt tradition, der hvert år bringer et økonomisk løft og sætter Isle of Man på verdenskortet. For motorcykelkulturen generelt er TT symbolet på den oprindelige road racing-ånd: mand og maskine mod elementerne, uden mellemled. Som en fan udtrykte det under årets løb: “Det er det ultimative løb – farten, svingene, alt ved det er ekstremt. Det er utroligt, at kørerne kan gøre det de gør”.
Efter mere end 118 år fortsætter Isle of Man TT ufortrødent. Hver sommer genopstår myten, når startflaget falder og motorerne skriger gennem by og over bjerg. Nye helte indskriver deres navne ved siden af fortidens legender, og publikum holder vejret på vej mod endnu en omgang. Isle of Man TT’s betydning for motorsporten kan ikke overvurderes – det er sportens rødder og frontlinje på samme tid. Når historien om motorsport skal fortælles, vil kapitlet om Isle of Man TT altid stå som et af de mest fascinerende og forbløffende.
Top 10 Superbike Kørere – Isle of Man TT 2025
Dean Harrison (Honda)
Peter Hickman (BMW)
Davey Todd (BMW)
Michael Dunlop (BMW)
Nathan Harrison (Honda)
Shaun Anderson (Suzuki)
John McGuinness (Honda)
Rob Hodson (Honda)
David Johnson (Kawasaki)
Josh Brookes (Honda)
